2. verdenskrig raser, og militærlægen Kaptajn Josiah Newman står i spidsen for den psykiatriske afdeling på et militærhospital i Arizonas ørken. Her behandler han soldater, der lider af alt fra godt gammeldags chok til mere alvorlige lidelser som skizofreni og posttraumatisk stressforstyrrelse. Det er den slags krigsskader, der ikke kan ses med det blotte øje, og derfor kæmper Kaptajn Newman en hård kamp med at rekruttere personale og få sit arbejde accepteret af hæren.